Stort indtryk uden aftryk

GENNEMSIGTIGHED

Thy Hike er også et ønske om at gentænke og simplificere sin tilværelse, til et liv uden overforbrug, et liv hvor vi gør os umage og vælger kvalitet frem for kvantitet og genanvender. Håbet er at tavlen bliver visket ren og at der skabes energi og lyst til at være mere i naturen, passe på den og værdsætte de fantastiske stunder den giver os.

SKRALD

Alle deltagere får udleveret en genanvendelig pose til at samle affald i, som smides i skraldespande ved hver lejrplads. At efterlade naturen i bedre stand end da vi kom er en selvfølge for os. Derfor informerer og opfordrer vi alle vores deltagere til at samle alt affald op – også det der ikke er deres eget. Alt hvad vi stiller op i lejren bliver fjernet og pillet ned dagen efter.

OPVASK

Til Thy Hike medbringer deltagerne deres eget service og kan vaske op ved lejrpladserne, ved hjælp af vaskebaljer hvortil der er biodynamisk sæbe. Til afterhiken er der mulighed for at købe vin serveret i glas, så vi helt undgår at bruge engangsservice.

MADEN

Vi stræber efter, så vidt det er muligt, at handle lokalt og købe økologiske råvarer. Desuden opfordrer vi deltagerne til bæredygtig sankning, som kan indføres og bruges i aftensmåltiderne. Det giver mening for os at vælge lokale kokke, som brænder for madlavningen og har samme naturlige værdier som os.

Derfor udvælger vi nøje hvilke materialer og råvarer vi indkøber, så vores deltagere med god samvittighed ved hvilket produkt de får.

068_ThyHike2018.jpg
106_ThyHike2018.jpg