Praktisk

praktisk_thy_hike.jpg
 

Parkering

Lejrpladsen Nebel
Nors Sø
Egshvilevej 5B
7700 Thisted

Parkering koster 50 kr. Kan klares på MobilePay.

 
 

Transport

Du kan hoppe på toget mod Thisted St., hvorfra der går offentlige busser til Nors Sø, Egshvilevej 5B, hvor vi mødes til check-in. Tjek Rejseplanen.dk

Planlægger du at flyve, så er nærmeste lufthavn Aalborg Lufthavn. Herfra går der også busser til Thy.

Vi kan kun opfordre alle til at blive medlem af vores Facebookgruppe "Deltagere Thy Hike"  derigennem arrangere samkørsel. Vi ved, at mange af jer kommer fra de større danske byer, så meld gerne ind, hvis du har et ledigt sæde.


Check-in

Check-in i tidsrummet 17:00-22:00 onsdag den 22. august 2018 eller 08:00-09:00 torsdag d. 23. august 2018.
Vi kører samlet i bus til startområdet kl. 11:00 torsdag den 23. august 2018. Læs mere om programmet.

 


 
 

Film og foto

Som deltager accepterer man, at billed- og filmmateriale kan blive delt på sociale medier af Thy Hike og vores samarbejdspartnere.

 


Affald

Det er under ingen omstændigheder tilladt at smide affald i naturen eller efterlade skrald. Medbring en affaldspose og spænd den på din rygsæk, indtil du kan smide den i en container i målområdet.

 


Toiletter

Ved pladsen i Nebel er der adgang til toiletter, og der er mulighed for et bad. Desuden har vi også sørget for toiletvogne på overnatningsstederne i Nationalparken.


Sikkerhed

Deltagelse på Thy Hike sker på eget ansvar, men vi har rammerne for at hjælpe dig, hvis uheldet er ude. På ruten og på overnatningsstederne har vi frivillige og sygeplejersker, der kan give dig gode råd eller hjælpe dig, hvis du er blevet skadet.
Derudover opfordrer vi dig til at drikke rigeligt med vand og fylde op, hver gang du går forbi en vandpost. Husk flere drikkedunke, der kan rumme 3-4 liter i alt. Tag de pauser, du har brug for.


Uheld

Kommer du til skade under turen, og kan du ikke fortsætte, er det vigtigt, at du giver besked på det mobilnummer, du får udleveret ved check-in. Er det alvorligt, ring da 112.

 
 

Fortrydelse

Har du først tilmeldt dig, er din tilmelding bindende. Du kan altid sælge din billet til tredjemand.