Tips til din næste vandretur: Hvad er essentielt?
Sommeren er her, og mange af jer vil snart begive jer ud på vandreture, både lange og korte. Men hvad er vigtigt at huske når man skal ud og vandre? Her er nogle af grundprincipperne:
Støvler er vigtige. Lån ikke fra venner eller familie, men besøg en lokal skobutik, hvor du kan finde et par, der passer til dig. Vandrestøvler bør være én størrelse større end din normale skostørrelse for at give plads til, at dine fødder hæver lidt, hvilket de gør på længere gåture. Det er vigtigt at gå støvlerne til på mindre daglige gåture, før du går en længere distance i dem. Den rigtige støvle i høj kvalitet kan følge dig et helt liv med mange gode ture, og samtidigt undgå at skulle bekymre dig om smertende vabler.
Støvle vs. sko? En støvle giver ankelstøtte, så du mindsker risikoen for vrid undervejs. Hvis du bærer en rygsæk, vil en støvle bedre ruste dig til den ekstra vægt og også eventuelt kuperet terræn. Alt i alt vil støvlen koste dig lidt mere, men det er en investering, du vil være glad for, at du ikke gik på kompromis med.
En velsiddende rygsæk gør en stor forskel. Dette er et andet produkt, du bør undgå at låne, da rygsækken skal have de rette dimensioner det poser til din krop. Vi foreslår at gå ind i din lokale butik for at finde en størrelse, der passer dig. En let 60L-pakning vil gøre tricket for kortere vandreture som 1-4 dage. Større tungere rygsække passer til en længere tur med meget op og ned. Ligesom med støvlerne kan en god rygsæk holde mange årtier og mange rejser, og gøre en stor forskel for din oplevelse i naturen med rygsæk på. Afprøv rygsækken et par gange, før du tager den med på en flerdagstur. På denne måde får du fornemmelsen af at gå med lidt ekstra vægt.
Vandtæthed. Vi håber på godt vejr, når vi er ude og gå, men da vi er i Danmark, er der altid mulighed for regn. Når du vandrer, er der ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårligt udstyr. Specielt til en vandretur, hvor du også skal spise og sove ude, vil du være glad for at være regnklar. Vi foreslår en vind og vandtæt skaljakke der kan tage minimum 12.000 mm vandsølje, og gerne 20.000. Men du behøver ikke regnbukser, og kan nøjes med at investere i gode hurtigtørrende bukser at vandre i, så hvis de bliver våde, kan du i det mindste være sikker på, at de tørrer. Kontrollér, at dine støvler er coated og teltet er vandtæt. For din rygsæk, få enten et regncover eller brug en sort skraldepose til at fore indersiden af din oppakning, hvilket sikrer, at du har tørt tøj og en tør sovepose, når du kommer til lejren.
Telt & sovepose. Selvfølgelig vil du gerne have, at dit telt er vandtæt, og din sovepose er varm nok, men bortset fra det er disse ting, du nemt kan låne fra en ven eller familiemedlem.
Hvad skal du pakke af tøj. Meget mindre end du tror.
Basislag: Du har kun brug for et sæt som du går i, bestående at en hurtigtørrende overdel, og et par gode hurtigtørrende bukser eller shorts. Det skulle gerne dække dig for alt fra 3-8 dage ude.
Yderlag: Dit overkrops lag skal være åndbart, så undgå stoffer som bomuld. Fordi du alligevel vil svede i dit baselag, er det okay at bære det samme hver dag. Af samme grund vil du tage det af straks efter du når din lejr, så du kan holde dig tør og varm om aftenen.
Jakke: Sjældent nødvendigt om sommeren, men i de koldere måneder kan en let men varm jakke, typisk en er en puff jakke god, da den er let og kan pakkes sammen til næsten ingen ting.
Skaljakke: Skaljakken beskytter dig fra vind og vejr, og er vigtig hele året rundt. Der findes mange slags i forskellige kvaliteter, men vi anbefaler som sagt at gå efter en der har højt vandsøljetryg.
Hyggetøj: Når du når lejren, er det en god ide at skifte til et behageligt og varmt lag, dette kunne være lange uldunderbukser og et uld eller fleece toplag. Et par sandaler eller crocks er dejlige at have i lejren, så dine fødder får lidt luft. Samtidigt kan det tøj du har vandret i hænges til tørre.
Undertøj: Selvfølgelig vil du gerne have et frisk undertøj med for hver dag, du er ude.
Sokker: Og hvad angår sokker, skal de være af uld, og jeg foreslår normalt kun at medbringe tre par. Et du vandrer i hver dag, et du bruger rundt om i lejren, og et der bliver i din sovepose natten over. Så kan de sure sokker blive i skoene, og du kan tage nogle friske på om aftenen ;)
Hvad skal du ellers pakke. Hvis du bærer tasken på din ryg, foreslår jeg kun at medbringe det nødvendige - det tøj, der er nævnt ovenfor, et telt (hvis du ikke overnatter i shelters), en sovepose, et liggeunderlag, noget insektspray og solcreme, en pandelampe, en hat, 3L vand (som skal fyldes op hver aften), en snackpose med nødder og tørret frugt, og madlavningsudstyr (hvis du tager på en tur, hvor mad ikke er inkluderet). Derudover er en kniv eller multitool oftest praktisk at have ved hånden, men sjældent nødvendigt.
Jeg håber dette kan hjælpe dig med at planlægge lidt, eller i det mindste bedre ved, hvad du skal kigge efter, når du skal i din lokale outdoor butik og ud på din næste vandretur!