hvad skal jeg pakke?

pakkeliste, tips og tricks

Min første “hike” og jeg elskede konceptet med, at vi ikke selv skulle sørge for mad - der var ligesom nok at skulle forholde sig til for en førstegangs-hiker. Smuk og fantastisk naturoplevelse med gode ruter, der var tilpas lange og udfordrende.
— Deltager på Thy Hike 2021

TIPS og TRICKS

  1. Støvler er vigtige: Køb et par, der passer dig godt (én størrelse større), gå dem til, og prioriter ankelstøtte, især til de ture hvor du går med oppakning. Lad være med at låne dem. Vi anbefaler, at du træner mindst 50 km ialt med din støvler, inden hiken.

  2. Vælg den rigtige rygsæk: Find en, der passer til din krop og passer til varigheden af ​​din vandretur. Test den på forhånd. Anbefaler vi heller ikke du låner.

  3. Vær forberedt på regn: Invester i en vind og vandtæt skaljakke, hurtigtørrende bukser og sørg for, at dine støvler og dit telt er vandtætte. Det behøver ikke være i drybags, en sort skraldepose inden i tasken går også fint.

  4. Telt og sovepose: Gå efter letvægtsudstyr og et vandtæt telt. Du kan sagtens låne disse ting, hvis du ikke selv har.

  5. Væsentligt tøj: Gå med et hurtigtørende basislag, pak friskt undertøj til hver dag, tre par uldsokker og et par ekstra lag til varme.

  6. Pak smart: Undgå at overpakke ved at fokusere på det essentielle - de nødvendige lag, telt, sovepose, liggeunderlag, insektspray, solcreme, hat, vand, snacks og madlavningsudstyr, hvis det er nødvendigt. Afvej hele tiden hvad der giver mening i forhold til vejret men hav altid muligheden for at lave lag på lag. Temperaturen kan variere meget mellem dag og nat i august.

Husk, less is more når det kommer til vandreudstyr. Download en detaljeret pakkeliste her.

Våd men glad Hiker der får varmen i solen med en kop kaffe

Vi tilbyder også Rygsæktransport mellem lejrene!

Læs vores blogindlæg her, hvis du er klar på lidt flere detaljer om vores anbefalinger til udstyr :-)

Listen kan synes lang, når du skal samle grej til tre dage i vildmarken, men fortvivl ej, der kan laves alternativer til de fleste ting og hvis du ikke ønsker at skulle investere i nyt grej kan man ofte låne af familie og venner. I så fald at i rejser flere sammen er det skønt at dele om vægten, og er du alene på hiken er der sikkert nogle andre deltagere du kan rotte dig sammen med.

Hurtig pakkeliste

    • Telt, sovepose og liggeunderlag + pude

    • Pandelampe

    • Hygiejneartikler

    • Service (kniv, ske, gaffel, kop, tallerken)

    • Drikkedunk(e) - 2-3 L vand

    • Rygsæk (60 L)

    • Evt mindre dagsrygsæk, hvis du tilkøber rygsæktransport

    • Vandresko / støvler

    • Åndbart (uld)inderlag

    • Et par bukser/shorts

    • Mellemlag / fleece

    • Regnjakke

    • Gode sokker

    • Sorte sække til indersiden af din rygsæk, for at holde dine ting tørre

    • Snacks til vandreturen

    • Sandaler eller lette sko til lejren

    • Vabel / tensoplaster

    • Ørepropper

    • Vådservietter

    • Insektspray og solcreme

    • Kontanter (til baren, vi har også mobilepay)

    • Viskestykke

    • Kasket / hat / solbriller

    • Fingervanter

    • Trangia / jetboiler + gas (hvis du selv vil lave kaffe/the på turen)

    • Kompas

    • Dolk

    • Snor

    • Lille førstehjælps-kit